Psykolog Louisa Madsen | Terapi & Parterapi på Østerbro

Har du svært ved at få orgasme, eller føles den svagere, forsinket eller helt fraværende, er du langt fra alene, og det er noget, der kan gøres noget ved. Hos de fleste kvinder hænger orgasmeproblemer sammen med en blanding af krop, tanker, følelser og parforhold: stress, præstationspres, angst, manglende nærhed eller forventninger, der ikke passer til, hvordan kvindekroppen faktisk fungerer. Netop fordi årsagerne sjældent er rent fysiske, hjælper det mest at arbejde med hele billedet sammen med en psykolog, der kender seksualiteten indefra.

Psykolog Louisa Madsen
Få støtte til seksuelle udfordringer
Individuel terapi og parterapi kan hjælpe med seksuelle og relationelle udfordringer med udgangspunkt i dine behov.

Besøg

Kort sagt

  • Det kaldes en orgasmeforstyrrelse, når orgasmen udebliver, er svag, ubehagelig eller smertefuld, selvom du er seksuelt ophidset, og når det fylder for dig.

  • Omkring hver femte seksuelt aktive kvinde i Danmark har ofte eller altid svært ved at få orgasme, så det er almindeligt.

  • De hyppigste årsager er psykologiske og relationelle: præstationsangst, stress, negativt selvbillede og spændinger i parforholdet. Medicin og sygdom kan også spille ind.

  • Psykologisk behandling som sexologisk terapi, mindfulness og parterapi er en central del af behandlingen, og der findes ingen godkendt pille mod orgasmeproblemer hos kvinder.

Indholdsfortegnelse

Hvornår er det et orgasmeproblem?

Ifølge Patienthåndbogen på sundhed.dk er der tale om en orgasmeforstyrrelse, når du på trods af stærk seksuel ophidselse ikke når det klimaks, du ønsker, eller når orgasmen føles mindre intens end normalt, ubehagelig eller smertefuld. Samme sted understreges det, at ikke alle får orgasme hver gang, og at selve nydelsen for nogle er nok. Det afgørende er altså ikke et bestemt antal orgasmer, men om du selv oplever det som et problem.

Fagligt bruger man ofte en mere præcis definition. MSD Manual beskriver orgasmeforstyrrelse som mindst seks måneder, hvor orgasmen er markant forsinket, sjælden, fraværende eller tydeligt svagere ved alle eller næsten alle seksuelle møder, og hvor det giver betydelig belastning. Man skelner typisk mellem:

  • Livslange orgasmeproblemer, hvor du aldrig har haft orgasme, hverken alene eller med en partner.

  • Erhvervede orgasmeproblemer, hvor orgasmen tidligere kom, men er blevet sværere at nå.

  • Situationsbestemte orgasmeproblemer, hvor du fx kan få orgasme alene, men ikke med en partner, eller kun ved bestemte former for stimulation.

En misforståelse, der skaber meget unødig bekymring, er forventningen om, at orgasmen bør komme ved samleje alene. Patienthåndbogen om seksuel dysfunktion oplyser, at de fleste kvinder lettest får orgasme ved stimulation af klitoris. Hvis du kun mangler orgasme under penetration, er det altså ofte helt normalt, og løsningen kan være mere viden og bedre kommunikation snarere end noget, der er “galt” med dig.

Hvor almindeligt er det?

Orgasmeproblemer er blandt de mest udbredte seksuelle udfordringer hos kvinder. I den store danske befolkningsundersøgelse Projekt SEXUS angav ca. 20 % af seksuelt aktive kvinder mellem 15 og 89 år, at de ofte eller hver gang havde svært ved at få orgasme. Det svarer til, at du i en gruppe på ti veninder statistisk set vil finde to, der kender til det.

Alligevel taler meget få om det. Mange kvinder skammer sig, føler sig “forkerte” eller er bange for at såre partneren, og nogle vælger at spille en orgasme frem for at sige noget. Det er forståeligt, men tavsheden gør ofte problemet større, fordi presset vokser for hver gang. Kender du følelsen af skam omkring din krop eller seksualitet, kan du læse mere om skam og usikkerhed.

Hvor almindeligt er det?

Hvorfor kan det være svært at få orgasme?

Orgasmen er en reaktion, hvor krop og sind skal arbejde sammen. Derfor er der sjældent kun én årsag. I sexologien bruger vi ofte den bio-psyko-sociale model, som ser på det biologiske, det psykologiske og det relationelle på samme tid.

Krop og helbred

Ifølge Lægehåndbogen på sundhed.dk kan sygdomme som multipel sklerose, diabetisk neuropati, underlivslidelser og rygmarvsskader påvirke nerveforsyningen til bækkenet, og alle kroniske sygdomme kan føre til tab af seksuel lyst og evne. Det samme gælder operation eller strålebehandling i det lille bækken. Smerter spiller også en stor rolle: Gør sex eller underlivet ondt, bremser kroppen naturligt nydelsen. Har du tilbagevendende smerter, er det en god idé at læse om smerter i bækkenet, og hvornår de bør undersøges, og at få dem tjekket hos din læge.

Medicin, alkohol og rusmidler

Ifølge Patienthåndbogen kan alkohol, tobak, hash, stoffer og visse lægemidler som beroligende midler og antidepressiva gøre det sværere at få orgasme. SSRI-præparater, en udbredt type antidepressiv medicin, er ifølge Lægehåndbogen en hyppig årsag til manglende, forsinket eller utilfredsstillende orgasme. En amerikansk gennemgang anslår, at omkring 42 % af kvinder i SSRI-behandling oplever problemer med at få orgasme.

Tager du antidepressiv medicin og har mærket en ændring, så stop ikke selv behandlingen. Tal med den læge, der har ordineret medicinen, om dine seksuelle bivirkninger. Lægen kan vurdere, om dosis eller præparat skal justeres, og samtidig kan terapi hjælpe med de psykologiske lag, som medicin ikke rører ved.

Medicin, alkohol og rusmidler

Stress, angst og præstationspres

Den hyppigste psykologiske årsag er ifølge Patienthåndbogen, at man har svært ved at give sig hen i situationen, blandt andet på grund af præstationsangst, træthed eller stress. Når hovedet er fyldt med bekymringer, to-do-lister eller tanken “kommer jeg nu?”, er nervesystemet i alarmberedskab, og det står i vejen for den afspænding, orgasmen kræver.

Her opstår ofte en negativ spiral: Orgasmen udebliver, du begynder at overvåge dig selv, presset stiger, og orgasmen bliver endnu sværere at nå. Mange kvinder genkender også, at de “er tilskuere” til deres egen sex i stedet for at være til stede i den. Lever du med meget pres i hverdagen, kan du læse om tegn på stress og hvordan du får hjælp.

Parforholdet

Lægehåndbogen nævner præstationsangst, negativt selvbillede og spændinger i parforholdet som de hyppigste psykologiske årsager. Mistet følelsesmæssig nærhed, jalousi, konflikter, kedsomhed og ensformig sex kan alle forstyrre evnen til at få orgasme. Ofte handler det også om noget så konkret som, at det er svært at fortælle partneren, hvilken berøring der faktisk virker. Lægehåndbogen bemærker, at orgasmeproblemer ofte kan løses eller bedres med viden om kroppen og seksualitetens fysiologi til både kvinden og partneren.

Tidligere oplevelser og traumer

Smertefulde sexoplevelser, grænseoverskridende episoder eller seksuelle overgreb kan sætte dybe spor. Kroppen kan reagere med anspændthed eller “lukke ned”, selvom du rationelt ønsker nærhed. ACOG’s retningslinjer peger på, at kvinder, hvis orgasmeproblemer hænger sammen med overgreb, kan have gavn af en trauma-informeret psykoterapeutisk tilgang. Vil du forstå mere om, hvordan traumer og stress sidder i kroppen, kan det være en god begyndelse, men selve bearbejdningen kræver et trygt terapeutisk rum.

Når lysten også er forsvundet

Orgasmeproblemer og lav sexlyst følger ofte hinanden. Patienthåndbogen oplyser, at manglende lyst er den hyppigste seksuelle klage hos kvinder. Når sex sjældent ender med nydelse, er det naturligt, at lysten falder, og når lysten er lav, er det sværere at blive ophidset nok til at få orgasme. Det er derfor værd at se på begge dele samtidig. Du kan læse mere om lav sexlyst og effektive løsninger og om sexlyst og hormoner.

Det kan du selv begynde med

Lægehåndbogen nævner flere ting, kvinden selv kan prøve. De virker bedst, når de bliver gjort uden krav om resultat:

  1. Lær din egen krop at kende. Onani har ifølge ACOG længe været en hovedbehandling ved orgasmeforstyrrelser, fordi du lærer, hvilken berøring, rytme og tempo der virker for dig. Det svære er ofte at give dig selv tid og lov, uden at det bliver endnu en præstation.

  2. Brug hjælpemidler. En vibrator kan give mere intens og stabil stimulation af klitoris. Mange oplever det som en lettelse, men nogle føler skam ved det, og den skam er værd at kigge på.

  3. Øv nærvær. Mindfulness-øvelser kan hjælpe dig med at mærke kroppens reaktioner i stedet for at være i hovedet. Mange opgiver, fordi tankerne vandrer, men det er netop det, øvelsen træner.

  4. Tal med din partner. Åben dialog om stimulation er ifølge Lægehåndbogen vigtig. Det, der ofte går galt, er at samtalen tages midt i sengen eller lige efter en skuffelse. Vælg et roligt tidspunkt, og tal om ønsker frem for fejl. Få konkrete øvelser i kommunikation i parforholdet.

Kommer du ikke videre på egen hånd, eller vækker øvelserne skam, angst eller gamle minder, er det et tegn på, at der ligger mere under, som er lettere at arbejde med sammen med en psykolog.

Hvornår bør du søge hjælp?

Patienthåndbogen anbefaler at søge hjælp, hvis du er frustreret over din orgasmeoplevelse. Du behøver altså ikke vente, til det er “slemt nok”. Tegn på, at det er tid, kan være:

  • Du har ikke haft orgasme i lang tid, eller aldrig, og det fylder i dine tanker.

  • Du undgår sex eller nærhed, fordi du frygter at skuffe dig selv eller din partner.

  • Problemet skaber konflikter, afstand eller usikkerhed i parforholdet.

  • Orgasmeproblemerne kom samtidig med stress, angst, depression eller en svær livsbegivenhed.

  • Du har smerter eller nye fysiske symptomer.

Har du smerter, nye symptomer, en kronisk sygdom eller tager du medicin, så start hos din egen læge. Lægen kan spørge til dit sexliv, lave en helbredsundersøgelse og ved smerter eventuelt en gynækologisk undersøgelse. Når de fysiske forhold er afklaret, eller når årsagerne tydeligt er psykiske eller relationelle, er en psykolog med sexologisk erfaring det naturlige næste skridt. Det gælder ikke mindst, fordi der ikke findes nogen godkendt medicin mod orgasmeforstyrrelser hos kvinder, og fordi faglitteraturen anbefaler en udredning, der ser på både sexologiske, medicinske og psykologiske forhold.

Sådan hjælper sexologisk terapi

Lægehåndbogen nævner kognitiv adfærdsterapi med sensualitetstræning, masturbationsøvelser, mindfulness og seksuelle hjælpemidler som en del af behandlingen. ACOG anbefaler psykologiske indsatser som seksuel færdighedstræning, kognitiv adfærdsterapi, mindfulness-baseret terapi og parterapi. Et dansk pilotstudie fandt, at deltagere, der fik et 8-ugers mindfulness-forløb oven i deres almindelige behandling for seksuelle problemer, var signifikant mindre bekymrede over problemerne end kontrolgruppen.

I praksis kan et forløb hos os indeholde:

  • Kortlægning af, hvornår orgasmen kommer og udebliver, og hvad der sker i krop, tanker og relation i de situationer.

  • Viden om kroppen, så forventningerne passer til, hvordan kvinders ophidselse og orgasme faktisk fungerer.

  • ACT (Acceptance & Commitment Therapy), en terapiform, hvor du lærer at give plads til svære tanker og følelser i stedet for at kæmpe imod dem. Det er særligt relevant ved præstationsangst, fordi kampen mod tanken “jeg kommer aldrig” ofte er det, der holder fast i den.

  • Tilknytning og mønstre, hvor vi ser på, hvordan tryghed, nærhed og tidligere erfaringer påvirker din evne til at give slip.

  • Hjemmeøvelser i et tempo, der passer til dig.

Hvis problemet er tæt vævet ind i parforholdet, kan parterapi være det rette rum, så I sammen kan finde et sprog for lyst, ønsker og grænser. Læs mere om, hvad sexologisk terapi er, og om vores arbejde med orgasmeproblemer.

Mit perspektiv på orgasmeproblemer

Jeg ser orgasmeproblemer som et signal, ikke som en fejl. Kroppen fortæller noget om pres, tryghed, nærhed eller gamle erfaringer, og når vi lytter til det signal i stedet for at forsøge at tvinge orgasmen frem, opstår der ofte plads til forandring.

Nogle kvinder har brug for viden og konkrete øvelser, andre for at bearbejde skam eller angst, og andre igen for at genfinde forbindelsen til en partner.

Målet er ikke en bestemt præstation, men en seksualitet, der føles tryg, meningsfuld og din egen. Det er en proces, og den behøver du ikke gå alene.

Hos Psykolog Louisa Madsen i København kan du få sexologisk rådgivning alene eller parterapi sammen med din partner.

Psykolog Louisa Madsen

Tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, er det muligt at få tilskud til psykologbehandling, når årsagen til behandlingen er omfattet af de 11 henvisningsårsager i bekendtgørelsen om psykologbehandling i praksissektoren. Ifølge Sygeforsikringen “danmark” kræver det ikke en forudgående lægehenvisning, og alderskravene i bekendtgørelsen ses der bort fra. Henvisningsårsagerne dækker blandt andet let til moderat angst og depression samt seksuelle overgreb før det fyldte 18. år, og det er netop tilstande, som ofte hænger sammen med orgasmeproblemer. Hvor stort tilskuddet er, afhænger af din medlemsgruppe, så tjek din egen dækning hos “danmark”.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt ikke at få orgasme under samleje?

Ja, det er meget almindeligt. De fleste kvinder får lettest orgasme ved stimulation af klitoris og ikke ved penetration alene. Det bliver først et problem, hvis du selv oplever det som en belastning, og så kan viden og bedre kommunikation ofte hjælpe meget.

Hvordan kan en kvinde få lysten tilbage?

Lysten kommer sjældent tilbage ved at presse sig selv. Det hjælper at finde årsagerne, fx stress, træthed, konflikter eller sex, der ikke giver nydelse, og at genopbygge nærhed uden krav. Sexologisk rådgivning kan hjælpe dig med at forstå dine egne mønstre og finde vejen tilbage i dit eget tempo.

Hvad kan jeg gøre, hvis min kone ikke har lyst til mig?

Start med nysgerrighed frem for bebrejdelse, for manglende lyst handler sjældent om, at hun ikke holder af dig. Ofte spiller stress, orgasmeproblemer eller afstand i parforholdet ind. Parterapi giver jer et trygt rum til at tale om det, der er svært, uden at samtalen ender i konflikt.

Kan antidepressiv medicin give orgasmeproblemer?

Ja, især SSRI-præparater kan gøre orgasmen forsinket, svagere eller fraværende. Stop aldrig medicinen på egen hånd, men tal med din læge om bivirkningerne. Terapi kan samtidig hjælpe med de psykologiske sider af problemet.

Skal jeg have en henvisning for at komme til psykolog?

Nej, du kan booke direkte. Har du en lægehenvisning, giver det rabat på prisen, og er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du have ret til tilskud, hvis din situation falder ind under de 11 henvisningsårsager.

Kilder

Anbefalinger