Psykisk vold i et parforhold er et gentaget mønster af kontrol, nedgørelse og trusler, hvor den ene partner gradvist får magt over den andens tanker, adfærd og hverdag. Det adskiller sig fra almindelige konflikter ved, at magtforholdet er skævt, og at du over tid begynder at tvivle på dig selv. I Danmark er psykisk vold strafbart, og der findes gratis, anonym hjælp døgnet rundt.
Kort sagt
-
Psykisk vold handler om kontrol og dominans, ikke om et enkelt skænderi. Det er gentagne handlinger, der ofte følger et mønster.
-
Typiske tegn er jalousi, overvågning af telefon og venner, nedværdigende bemærkninger og en følelse af, at du hele tiden skal “gå på æggeskaller”.
-
Psykisk vold kan føre til angst, depression og søvnproblemer og kan påvirke arbejdsliv, venskaber og forældreskab.
-
Du kan ringe anonymt og gratis til Lev Uden Volds hotline på 1888 døgnet rundt. Er du i akut fare, så ring 112.
-
Terapi kan hjælpe dig med at genfinde dit indre kompas, og medlemmer af Sygeforsikringen “danmark” kan have ret til tilskud.
Indholdsfortegnelse
-
Hvad er psykisk vold, og hvordan adskiller det sig fra konflikter?
-
Mit syn: Når parforholdet gør ondt, og når det bliver til vold
Hvad er psykisk vold, og hvordan adskiller det sig fra konflikter?
Alle par skændes. Man kan sige grimme ting i affekt, blive sur, trække sig og senere sige undskyld. Det er smertefuldt, men det er ikke i sig selv psykisk vold. Forskellen ligger i mønsteret og i magtfordelingen.
I en almindelig konflikt står I nogenlunde lige. Begge kan sige fra, begge kan få ret, og uenigheden handler om en konkret sag: opvasken, økonomien, svigerfamilien. Ved psykisk vold er det ikke sagen, der er pointen, men kontrollen. Ifølge Danner er kontrol og dominans kernen i psykisk vold, og det betyder ofte, at den udsatte gradvist mister tilliden til sin egen dømmekraft og fornemmelsen for egne grænser.
Socialstyrelsen beskriver psykisk vold som gentagne handlinger, hændelser eller episoder, der ofte forekommer i et mønster. En særlig form er den latente vold, hvor du lever i forventningen om eller angsten for, at det sker igen, og hvor den angst i sig selv styrer din adfærd. Din partner behøver altså ikke råbe hver dag, for at volden virker.

Hvad siger loven?
Siden 1. april 2019 har psykisk vold været en selvstændig forbrydelse efter straffelovens § 243. Ifølge Rigsadvokatens meddelelse om psykisk vold skal adfærden være gentaget over en periode, samlet set grov og objektivt egnet til utilbørligt at styre den udsatte. Udøveren skal høre til eller være nært knyttet til den udsattes husstand, eller tidligere have haft den tilknytning. Det betyder, at også en tidligere partner kan straffes. Bestemmelsen kriminaliserer psykisk vold med bøde eller fængsel i op til 3 år.
Du behøver dog ikke at kunne bevise noget juridisk for at have ret til hjælp. Mange af dem, jeg taler med, har oplevelser, der aldrig bliver en politisag, men som alligevel har sat dybe spor.
Tegn og eksempler på psykisk vold
Psykisk vold opstår sjældent fra den ene dag til den anden. Det begynder ofte med noget, der kan ligne omsorg eller stor forelskelse: “Jeg vil bare gerne være sammen med dig hele tiden.” Lev Uden Vold nævner en række typiske tegn på psykisk vold, og de falder i to grupper.
Det, din partner gør:
-
er jaloux og besidderisk, også uden grund
-
bestemmer, hvad du må have på, eller kommenterer dit udseende nedsættende
-
begrænser eller kontrollerer din kontakt til venner og familie
-
læser dine beskeder, tjekker din telefon eller vil vide, hvor du er
-
bruger nedværdigende sprog, gør grin med dig foran andre eller kalder dig dum, hysterisk eller “for følsom”
-
straffer dig med tavshed eller afvisning, når du ikke gør som forventet
-
vender dine oplevelser om, så du ender med at tvivle på din egen hukommelse
Det, du selv mærker:
-
du er begyndt at isolere dig og ser sjældnere dine nærmeste
-
du tager konstant særlige hensyn for at undgå din partners vrede
-
du øver dig på, hvad du skal sige, før du siger det
-
du føler dig svagere, mere usikker og mindre dig selv end tidligere
-
du undskylder din partners opførsel over for andre, eller over for dig selv
Et enkelt punkt på listen gør ikke et forhold voldeligt. Men hvis flere af dem passer, og de har stået på længe, er det et signal, du bør tage alvorligt.
Hvorfor er det så svært at opdage, og at gå?
“Hvorfor gik du ikke bare?” er et af de spørgsmål, der gør mest ondt at få. Svaret er sjældent enkelt. Danner beskriver, hvordan volden ofte er subtil og gradvis, så den udsatte langsomt mister sit indre kompas og begynder at opfatte det unormale som normalt. Samtidig kan du stadig være forelsket i din partner og frygte, hvad der vil ske med dig eller jeres børn, hvis du går.
Det Kriminalpræventive Råd peger på, at voldsudsatte ofte underdriver det, de udsættes for, og finder undskyldninger for partnerens handlinger: stress på arbejdet, en svær barndom, alkohol. Mange bliver også i forholdet på grund af helt praktiske bekymringer. Lev Uden Volds hotline oplever, at bolig, børnesamarbejde og en følelse af selv at være skyld holder mange fast i lang tid.
Det er vigtigt at sige: Det er ikke et tegn på svaghed, at du er blevet. Det er ofte netop voldens virkning, at den gør det sværere at bryde med den, der udøver den.
Hvem bliver ramt?
Psykisk vold er ifølge Socialstyrelsen den mest udbredte voldsform, og den rammer på tværs af samfundsklasser og kulturer. Lev Uden Volds rapport Partnervold i Danmark 2020 anslår, at omkring 82.000 kvinder og 43.000 mænd i Danmark havde været udsat for mindst én form for partnervold inden for det seneste år. Både kvinder og mænd kan altså være udsatte, også i forhold, der udadtil ser “pæne” og velfungerende ud.
Hvad psykisk vold gør ved dig
Når du i lang tid har levet med kritik, kontrol og uforudsigelighed, sætter det sig i både krop og sind. Det Kriminalpræventive Råd nævner, at psykisk vold kan føre til angst, depression og søvnforstyrrelser. Mange beskriver også et konstant højt alarmberedskab: Du lytter efter nøglen i døren, læser stemningen på et ansigtsudtryk og har svært ved at slappe af, selv når din partner ikke er der.
Følgerne stopper ikke ved parforholdet. Socialstyrelsen henviser til, at psykisk vold kan påvirke sociale relationer, forældreevne og arbejdsliv. Det kan være svært at koncentrere sig på jobbet, at overskue børnenes behov eller at række ud til venner, man har mistet kontakten med.
En af de mest gennemgående følger er et nedbrudt selvværd. Når du gentagne gange har fået at vide, at du er forkert, begynder du at tro på det. Det er en af grundene til, at mange også efter et brud oplever at være usikre i nye relationer. Du kan læse mere om, hvordan lavt selvværd kan behandles, og hvordan det ofte hænger sammen med det, vi har oplevet i nære relationer. Har du brug for at forstå bredere, hvordan langvarigt pres påvirker os, findes der en oversigt over typiske følelsesmæssige belastninger og deres håndtering, som kan hjælpe dig med at genkende dine egne reaktioner.
De reaktioner, du har, er normale reaktioner på en unormal situation. De kan bearbejdes, og mange oplever, at roen og selvtilliden langsomt vender tilbage, når de får støtte.

Her kan du få hjælp i Danmark
Du behøver ikke at være sikker på, at det “er slemt nok”, før du søger hjælp. Her er de vigtigste steder at henvende sig:
| Situation | Hvor du kan henvende dig | Hvad du får |
|---|---|---|
| Du er i akut fare | Ring 112 | Politiet rykker ud ved fare for liv eller førlighed |
| Du vil anmelde, men er ikke i akut fare | Ring 114 eller gå til politiet | Anmeldelse af psykisk vold og vejledning |
| Du vil tale med nogen anonymt | Lev Uden Volds hotline på 1888 | Gratis, anonym rådgivning døgnet rundt, også til pårørende |
| Du har brug for et trygt sted at bo | Et krisecenter | Ophold uden krav om kommunal henvisning |
| Du vil bearbejde det, du har oplevet | En autoriseret psykolog | Samtaler om følger, mønstre og vejen videre |
Alle med lovligt ophold i Danmark har ret til at opholde sig på et krisecenter, og du behøver ikke en henvisning fra kommunen. Det er krisecenterets leder, der afgør, hvem der optages.
Sådan passer du på dig selv, skridt for skridt
Det Kriminalpræventive Råd anbefaler nogle konkrete første skridt, som mange har gavn af:
-
Tal med én, du har tillid til. En ven, et familiemedlem eller din læge. Bare at sige det højt kan gøre det mere virkeligt og mindre ensomt.
-
Ring til 1888. Du kan være anonym, og rådgiverne kan hjælpe dig med at sortere i, hvad der sker, og hvad dine muligheder er.
-
Gem beskeder og skriv episoder ned. Notér dato, hvad der blev sagt eller gjort, og hvordan du reagerede. Det hjælper dig med at holde fast i din egen oplevelse og kan bruges, hvis du senere vil anmelde.
-
Overvej en anmeldelse. Du bestemmer selv tempoet, og du kan få rådgivning, før du beslutter dig.
-
Lav en plan for din sikkerhed. Hvis du er bange for, hvordan din partner reagerer, når du siger fra eller vil gå, så tal planen igennem med hotlinen eller et krisecenter, før du handler.
-
Søg professionel støtte. Terapi kan hjælpe dig med at forstå, hvad der er sket, og med at genopbygge tilliden til dig selv.
Overvejer du et brud, men er i tvivl, kan du læse mere om overvejelser om brud og hvordan samtaler kan hjælpe dig med at træffe en beslutning, du kan stå inde for.
Mit syn: Når parforholdet gør ondt, og når det bliver til vold
Jeg møder mange par, hvor kommunikationen er gået i en negativ spiral. Der bliver råbt, der bliver trukket sig, og begge føler sig misforstået. Det er hårdt, men det er ikke det samme som psykisk vold. I de forhold kan arbejdet med kommunikation i parforholdet og med jeres tilknytningsmønstre gøre en stor forskel, fordi begge parter har lige meget at skulle have sagt.
Når den ene part er bange for den anden, er billedet et andet. Så er det ikke trygt at åbne op i et fælles rum, fordi det, du siger i terapien, kan få konsekvenser derhjemme. Derfor mener jeg, at individuelle samtaler ofte er det tryggeste sted at begynde, når der er tegn på psykisk vold. Her kan du i dit eget tempo få sat ord på det, der sker, og mærke efter, hvad du selv vil. Når der er fysisk eller psykisk vold i et parforhold er man IKKE egnet til parterapi hos mig, da de individuelle problematikker først skal bearbejdes.
I mit arbejde bruger jeg en integrativ tilgang med blandt andet Acceptance & Commitment Therapy (ACT), tilknytningsteori og Integrative Behavioral Couples Therapy (IBCT). ACT kan være en hjælp, når du skal genfinde kontakten til dine egne værdier efter lang tid, hvor en anden har defineret, hvad der er rigtigt og forkert. Tilknytningsteorien kan hjælpe dig med at forstå, hvorfor det har været så svært at give slip, og hvorfor du måske kender mønsteret fra tidligere.
Hvis du kan genkende dig selv i denne artikel, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg tilbyder altid en kort, gratis telefonisk forsamtale, hvor du uforpligtende kan fortælle lidt om din situation og mærke, om jeg er den rette at tale med. Herefter koster individuel terapi 1.200 kr. pr. session. Er I et par, der kæmper med konflikter og kommunikation uden vold, koster parterapi 1.800 kr. pr. session. Du finder alle priser på siden med priser og booking.

Tilskud via Sygeforsikringen “danmark”
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, er det muligt at få tilskud til psykologbehandling, hvis årsagen til behandlingen er omfattet af de 11 henvisningsårsager. Ifølge Sygeforsikringen “danmark” kræver det ikke en forudgående lægehenvisning, når årsagen er omfattet af henvisningsårsag 1 til 11. Det er en betingelse, at behandlingen foregår i Danmark hos en autoriseret psykolog.
Ofte stillede spørgsmål
Kan psykisk vold forekomme uden råb og trusler?
Ja. Psykisk vold kan være stille: tavshed som straf, overvågning, små stik og en konstant fornemmelse af, at du skal passe på. Det afgørende er mønsteret af kontrol, og at du ændrer din adfærd for at undgå din partners reaktioner.
Kan mænd også være udsat for psykisk vold?
Ja. Både mænd og kvinder kan være udsatte, og Lev Uden Volds rapport anslår, at omkring 43.000 mænd på et år havde været udsat for partnervold. Mange mænd finder det ekstra svært at tale om, men hjælpen på 1888 og hos psykologer er for alle.
Kan parterapi hjælpe, hvis der er psykisk vold i forholdet?
Når den ene part er bange for den anden, er parterapi sjældent det rette sted at begynde, fordi det ikke er trygt at tale frit. Individuelle samtaler og rådgivning via 1888 er ofte et bedre første skridt. Handler jeres problemer om fastlåste konflikter uden kontrol og frygt, kan parterapi derimod være en god hjælp.
Hvad hvis jeg ikke er sikker på, om det er psykisk vold?
Du behøver ikke være sikker for at søge hjælp. Mange voldsudsatte underdriver det, de oplever, og netop tvivlen kan være et tegn. En samtale med hotlinen eller en psykolog kan hjælpe dig med at sortere i dine oplevelser.