Sex og seksuelle handlinger i et parforhold kræver frivilligt samtykke hele vejen igennem. Tavshed er ikke automatisk et ja, og det samme gælder passivitet eller det, at man tidligere har sagt ja til noget tilsvarende. Samtykke i parforhold handler om en løbende dialog, hvor begge parter kan sige fra når som helst, og hvor lovgivning og hjælpetilbud findes, hvis grænser bliver overskredet.
Kort sagt:
Samtykke skal være frivilligt og løbende, og passivitet eller tidligere ja betyder ikke automatisk samtykke til nye handlinger.
Magtubalancer og alkohol kan forhindre frit samtykke, og digitale kontroller som overvågning og deling af intime billeder er også overgreb.
Ved grænseoverskridelser skal du prioritere din egen sikkerhed, kontakte myndigheder og gemme digitale beviser
Terapi og samtaler om grænser kan styrke tilliden og forebygge overgreb
Indholdsfortegnelse
-
Faktorer der gør frit samtykke svært: magt, alkohol og digital kontrol
-
Terapi og støtte: hvad behandling kan give, og mulighed for tilskud
Juridisk ramme: hvad reglerne betyder i praksis for par
Den danske voldtægtsbestemmelse bygger i dag på samtykke. Det betyder, at det afgørende ikke er, om der blev brugt vold eller trusler, men om begge parter faktisk gav deres frie samtykke til det, der skete. Folketinget vedtog i 2021 en samtykkelov, som præciserer, at manglende samtykke er det, der definerer voldtægt, og at passivitet ikke i sig selv kan opfattes som et ja.
For par kan det lyde abstrakt, men konsekvensen er meget konkret. Samtykke skal være udtryk for fri vilje og skal være til stede under hele den seksuelle aktivitet, ikke kun i starten. Det fremgår af praksisoversigten over voldtægtssager, hvor det også slås fast, at fravær af et “nej” ikke er et “ja”. Mange tror fejlagtigt, at man skal protestere højlydt eller fysisk for at vise, at man ikke er med. I virkeligheden er frys-reaktioner, hvor kroppen går i chok og handler lammet, almindelige ved grænseoverskridelser, og retspraksis tager i stigende grad højde for dette, når bevisværdien af en situation skal vurderes.
For par betyder det tre ting i praksis. For det første dækker tidligere samtykke ikke automatisk en ny situation: at man har haft sex før, eller endda tidligere på aftenen, siger ikke noget om, hvad man ønsker lige nu. For det andet kan samtykke trækkes tilbage på et hvilket som helst tidspunkt, også midt i en handling, uden at det kræver en forklaring. For det tredje er det den, der tager initiativ, der har ansvaret for at sikre sig, at den anden faktisk er med, ikke den anden, der har pligt til at protestere.
Det er værd at nævne, at denne artikel ikke er juridisk rådgivning. Oplever du eller jeres forhold en situation, hvor der er tvivl om, hvad der er sket juridisk set, er politiets vejledning om anmeldelse et godt sted at starte, og en advokat eller rådgivningscenter kan hjælpe med at oversætte loven til jeres konkrete situation.
Sådan taler I om grænser og samtykke i hverdagen
Samtykke bliver tryggere, når det bliver en naturlig del af samtalen i stedet for en engangsaftale. De fleste par har aldrig lært at sætte ord på, hvad de vil og ikke vil, og det gør det sværere at mærke efter i nuet.
Nogle konkrete greb kan gøre en reel forskel:
-
Lav et fast tjek-ind. Spørg “er det okay?” eller “vil du gerne fortsætte?” undervejs, ikke kun før I starter.
-
Brug et stop-ord. Et neutralt ord som “pause” eller “stop” uden for de almindelige rollespils-udtryk gør det nemmere at afbryde uden forklaring.
-
Planlæg en samtale om grænser uden for sengen. Tal om, hvad der er okay, og hvad der ikke er, når I ikke er midt i intimitet, så det ikke føles som afvisning i nuet.
-
Øv jer i at sige fra med venlighed. “Jeg er ikke med lige nu, men jeg vil gerne prøve en anden gang” og “Nej” er også en hel sætning.
-
Adskil lyst fra pligt. At være gift eller have et langt forhold giver ikke automatisk ret til sex, og det er sundt at italesætte det højt for hinanden.
Når en af jer siger fra, er den vigtigste opgave for den anden at svare uden skam eller bebrejdelse. Et simpelt “okay, tak for du sagde det” gør mere for tilliden end at presse på for en forklaring. Skam og skyld lukker samtalen, mens nysgerrighed og ro holder den åben, så det bliver nemmere at sige fra næste gang også.
Flere konkrete øvelser til at styrke den daglige dialog kan I finde i vores gennemgang af kommunikation i parforhold, og hvis lystforskelle er en del af billedet, giver vores artikel om bedre sex i parforhold konkrete skridt videre.
Faktorer der gør frit samtykke svært: magt, alkohol og digital kontrol
Samtykke forudsætter, at begge parter faktisk kan vælge frit, og det er ikke altid tilfældet. Magtubalancer i et forhold, for eksempel økonomisk afhængighed, stor aldersforskel eller en partner, der kontrollerer den andens færden, gør det sværere at sige fra uden at risikere konsekvenser. En etisk politik for forskning i sårbare grupper peger netop på, at når magtubalancer er til stede, bør alle involverede, inklusive rådgivere og myndigheder, prioritere sikkerhed og trinvise løsninger frem for at forvente, at den udsatte part selv skal tage det første skridt.
Alkohol er en anden faktor, der ofte overses. En europæisk briefing om samtykke peger på, at alkohol og nedsat bevidsthed komplicerer evnen til at give et frit og informeret samtykke, og at samtykke altid bør forstås som en løbende, kontekstuel proces frem for en enkeltstående beslutning. I praksis betyder det, at den, der tager initiativ til sex, har et særligt ansvar for at vurdere, om partneren reelt er i stand til at samtykke, når alkohol er med i billedet.
Digitale grænser hører også med i billedet af samtykke:
-
Deling af intime billeder eller videoer uden samtykke er en overskridelse, uanset om billederne oprindeligt blev taget frivilligt.
-
Overvågning af en partners telefon, sociale medier eller færden er en form for kontrol, der kan underminere trygheden i hele forholdet.
-
Pres for at sende intime billeder “fordi man er sammen” er ikke et udtryk for samtykke, men for pres.
Nogle af disse mønstre glider ind under det, man kalder usynlige former for vold, som faglige rapporter om vold i nære relationer beskriver som udbredte og ofte overset, netop fordi de ikke efterlader fysiske spor. Oplever I mønstre af kontrol, jalousi eller økonomisk afhængighed i jeres forhold, kan vores artikel om psykisk vold i parforhold give jer konkrete tegn at holde øje med.
Hvad gør du nu: første skridt, anmeldelse og hjælp
Har du oplevet en grænseoverskridelse, er det første skridt altid at sikre din egen sikkerhed, fysisk og følelsesmæssigt. Herefter kan det være svært at vide, hvad der er det rigtige næste skridt, men der findes en klar vej at følge.
-
Kom i sikkerhed. Flyt dig fra situationen, og kontakt en person du har tillid til, hvis du kan.
-
Overvej en lægeundersøgelse. Center for Voldtægtsofre kan undersøge dig, dokumentere skader og tilbyde støtte, uanset om du ønsker at anmelde eller ikke.
-
Bevar eventuelle digitale beviser. Skærmbilleder af beskeder eller billeder kan have betydning senere, men gem dem et sikkert sted og del dem ikke videre.
-
Ring til en hotline eller anmeld. Lev Uden Volds nationale hotline på 1888 er anonym og døgnåben for både udsatte, udøvere og pårørende. Politiets vejledning beskriver, hvordan man anmelder, og hvad der sker ved en anmeldelse.
-
Søg psykologhjælp, når du er klar. Der er ingen rigtig tidsramme for, hvornår man skal tale med en fagperson, hverken for hurtigt eller for sent.
Det kan føles overvældende at skulle vælge mellem flere instanser på samme tid. Du behøver ikke gøre det alene eller på én gang: start med det trin, der føles mest overkommeligt, og lad resten følge, når du er klar.
Terapi og støtte: hvad behandling kan give, og mulighed for tilskud
Parterapi og sexologisk rådgivning kan hjælpe par med at genopbygge den tillid, der er blevet ramt af en grænseoverskridelse, eller med at lære en mere tydelig samtykkepraksis fra starten. Jeg benytter en integrativ tilgang, hvor fokus er på at forstå egne følelser og mønstre, i stedet for at dømme dem. Det gælder både skam over at have sagt fra sent, og skyld over ikke at have mærket en partners grænse tydeligt nok.
Sundhedsstyrelsen beskriver seksuel sundhed som fysisk, følelsesmæssig, mental og social trivsel, der forudsætter fravær af tvang, og anbefaler åben dialog om grænser som en vej til større tryghed. Det er præcis den dialog, jeg arbejder med i både individuel terapi, parterapi og sexologisk rådgivning.
Ønsker I at tage det første skridt uforpligtende, starter vi altid med en gratis forsamtale, så I kan vurdere, om terapien er det rette for jer, før I beslutter jer.
Samtykke som en løbende praksis, ikke en engangsbeslutning
Det, der oftest overrasker par i terapi, er, hvor sjældent samtykke bliver talt om som noget, der kan ændre sig fra gang til gang. Mange har lært, at man siger ja én gang, og at det ja gælder fremover, men virkeligheden er, at kroppen og lysten svinger med dagsform, stress og relation.
Den vigtigste indsigt er, at nysgerrighed slår skam hver gang. Et forhold, hvor man kan sige “jeg er ikke med i dag” uden at det bliver en krise, er et tryggere forhold end et, hvor alt går stille for sig. Oplever du mønstre af magtubalance, pres eller mistanke om, at grænser bliver overskredet, er det værd at søge støtte tidligt, både hos en fagperson og i samtalen med din partner.
Når samtaler om grænser og samtykke føles svære at starte selv, kan en tredje, neutral stemme i rummet gøre en stor forskel. Jeg tilpasser altid behandlingen til jeres konkrete situation, i stedet for at følge en fast skabelon.
Du kan se alle priser på vores prisside, og husk at et eventuelt tilskud fra Sygeforsikring Danmark kan gøre individuel terapi eller parterapi mere overkommelig. Vil du tage det første skridt, kan du booke en gratis forsamtale via vores kontaktside.
Ofte stillede spørgsmål
Er det stadig overgreb, hvis vi er gift eller har et langt forhold?
Ja. Et ægteskab eller et langt forhold giver ikke automatisk ret til sex, og samtykkeloven gælder uanset relationens længde. Samtykke skal gives og kan trækkes tilbage, uanset hvor længe I har været sammen.
Hvad gør jeg, hvis min partner bliver vred, når jeg siger fra?
Det er et tegn, der er værd at tage seriøst, fordi et trygt forhold rummer et nej uden straf. Fortsætter mønstret, kan det være en god idé at søge rådgivning, enten alene eller sammen, og Lev Uden Volds hotline på 1888 er et anonymt sted at starte.
Dækker tidligere samtykke en ny situation senere?
Nej. Ifølge praksis på området skal samtykke være til stede hver gang og under hele den konkrete handling. At man har sagt ja før, siger ikke noget om, hvad man vil lige nu.
Kan jeg få tilskud til parterapi, hvis jeg har oplevet et overgreb?
Ja, hvis du er medlem af Sygeforsikring Danmark og opfylder en af de 11 henvisningsårsager, kan du få tilskud til psykologhjælp, herunder individuel terapi. Du finder den fulde liste over årsager og beløbsgrænser på deres hjemmeside.
Hvornår bør jeg søge professionel hjælp i stedet for selv at løse det?
Søg hjælp, hvis samtalerne om grænser gentagne gange ender i konflikt, skam eller tavshed, eller hvis du er i tvivl om, hvad der er sket i en konkret situation. En gratis forsamtale er et lavt tærskelskridt, der ikke forpligter dig til mere.