Psykolog Louisa Madsen | Terapi & Parterapi på Østerbro

Skænderier om økonomi handler sjældent kun om tal. Bag diskussionen om en ny vinterjakke, en dyr weekendtur eller et overtræk på kontoen ligger der som regel noget større: tryghed, frihed, retfærdighed og følelsen af at blive set af den, man deler livet med. Den gode nyhed er, at gentagne pengekonflikter kan brydes. Når I forstår, hvad pengene betyder for hver af jer, og får en fælles aftale, I begge føler jer trygge ved, falder temperaturen ofte mærkbart. Her gennemgår jeg, hvorfor par skændes om penge, hvordan I kan tale om det, uden at det eskalerer, og hvornår det er klogt at få hjælp udefra.

Psykolog Louisa Madsen
Find ro i samtalerne om penge
Parterapi kan hjælpe jer med at forstå mønstrene bag økonomiske konflikter og skabe bedre kommunikation i relationen.

Læs om terapien

Kort sagt

  • Pengeskænderier er almindelige: En YouGov-undersøgelse viser, at 25 % af gifte par og 35 % af samlevende par til tider eller ofte skændes om penge.

  • Konflikten handler oftest om værdier og følelser, ikke om beløbet. Forskellige “pengesprog” støder sammen.

  • Der findes ikke én rigtig model. Fælles, delvist fælles og adskilt økonomi kan alle fungere, når aftalen er gennemsigtig, og begge føler sig trygge.

  • Hvis samtalerne låser sig fast i kritik og forsvar, kan parterapi hjælpe jer med at se mønstret og finde en ny vej.

  • Kontrol over den andens penge er ikke et almindeligt skænderi. Det kan være økonomisk vold, og der findes hjælp døgnet rundt.

Indholdsfortegnelse

Hvorfor økonomi fylder så meget i parforholdet

Penge er et af de få områder, hvor næsten alle parrets værdier mødes på én gang. Hver gang I bruger eller sparer, træffer I et valg om, hvad der er vigtigt: nu eller senere, tryghed eller oplevelser, jeg eller vi. Derfor kan en lille regning udløse en stor reaktion.

Som parterapeut møder jeg ofte par, hvor den ene oplever opsparing som en forudsætning for at kunne slappe af, mens den anden oplever forbrug som et udtryk for livskvalitet og frihed. Ingen af dem har “ret”. De har bare lært noget forskelligt om penge, ofte allerede i barndommen. Voksede du op i et hjem, hvor pengene var knappe, kan et uventet køb vække en dyb uro, som din partner slet ikke kan se.

Lotte Bidstrup beskriver det sådan, at vi hver især har et pengesprog, og at det bliver lettere at forstå partnerens måde at bruge penge på, når man kender både sit eget og den andens. Det svarer meget til det, jeg ser i terapirummet: Når parret begynder at tale om, hvad pengene betyder, frem for hvad de koster, ændrer samtalen karakter.

Der er også en tilknytningsdimension. Penge hænger tæt sammen med tryghed, og når trygheden er truet, reagerer vi med de samme strategier, som vi bruger i andre konflikter: Nogle trækker sig, andre går til angreb. Et skænderi om et kreditkort kan derfor i virkeligheden handle om spørgsmålet “kan jeg regne med dig?”.

Og så er der tavsheden. Mange par taler først om økonomi, når noget er gået galt. Så bliver samtalen automatisk en krisesamtale, og det er svært at være nysgerrig, når man føler sig presset.

De typiske pengeskænderier

De fleste pengekonflikter falder inden for nogle få velkendte temaer. Måske genkender I et eller flere af dem:

  • Opsparing over for forbrug: Den ene vil spare op til bolig eller pension, den anden vil leve nu.

  • Skjulte køb: Køb, der bliver holdt hemmelige eller “glemt”, og som skaber mistillid, når de bliver opdaget.

  • Ulige bidrag: Følelsen af at betale mere, gøre mere eller have mindre at skulle have sagt end den anden.

  • Gæld: Gæld fra før forholdet eller gæld, der vokser, uden at begge kender omfanget.

  • Familie og børn: Uenighed om lommepenge, gaver, fritidsaktiviteter eller økonomisk hjælp til voksne børn og forældre.

  • Kontrol og overblik: Den ene står for det hele og bliver træt af ansvaret, eller den anden føler sig overvåget.

Mange af disse konflikter ligner de klassiske konflikter i parforhold, fordi de bygger på de samme mønstre: forskellige behov, uudtalte forventninger og en kommunikation, der kører i ring. Har I små børn, kan presset være ekstra stort, og her kan mine råd om parforholdet efter børn være et godt sted at starte.

Sådan taler I om penge, uden at det eskalerer

Det vigtigste er ikke at finde den perfekte budgetmodel, men at få en samtaleform, hvor I begge tør være ærlige. Her er de skridt, jeg oftest anbefaler:

  1. Vælg et roligt tidspunkt. Tal ikke om økonomi lige efter en overraskende regning eller sent om aftenen. Aftal et tidspunkt, hvor I begge har overskud, og hold samtalen til 30-45 minutter.

  2. Start med betydningen, ikke beløbet. Spørg hinanden: “Hvad betyder penge for dig?” og “Hvad betød penge i dit barndomshjem?”. Det skaber forståelse, før I skal blive enige.

  3. Tal ud fra din egen oplevelse. Finn Nørgaard anbefaler at skifte fokus fra, hvem der betaler hvad, til hvordan I er sammen om det, og at beskrive, hvordan du selv oplever situationen. “Jeg bliver urolig, når kontoen nærmer sig nul” lander anderledes end “du bruger altid for meget”.

  4. Få det fulde overblik. Skriv indtægter, faste udgifter, opsparing og eventuel gæld ned, så I taler ud fra de samme tal og ikke ud fra fornemmelser.

  5. Aftal en grænse for større køb. Bidstrup foreslår en 72-timersregel for uplanlagte køb: Man venter tre døgn, før man køber noget, der ikke var planlagt. Mange par supplerer med et beløb, over hvilket man altid taler sammen først.

  6. Planlæg en fast opfølgning. En kort “pengesnak” én gang om måneden forebygger, at tingene hober sig op til en krise.

Mærker du, at du selv undgår samtalen, fordi du frygter konflikten, er du langt fra alene. Jeg har samlet nogle øvelser mod konfliktskyhed, som også virker, når emnet er penge. Og hvis jeres samtaler generelt har svært ved at forblive rolige, finder du flere konkrete redskaber i guiden til kommunikation i parforhold.

Fælles, delt eller adskilt økonomi

Parterapeut Maria Brønden skriver i en klumme om pengeskænderier, at fælles økonomi ofte er den mest ligeværdige løsning for par med fælles hjem og børn, fordi alle bidrag til hjemmet, mentale, fysiske og økonomiske, er lige vigtige. Andre par har det bedst med en aftale om, hvad der er fælles, og hvad der er individuelt.

Model Sådan fungerer den Passer ofte til Det skal I aftale
Fælles økonomi Alle indtægter går i én pulje, og alle udgifter betales derfra Par med fælles hjem og børn, der ser bidrag bredt Hvor meget hver især må bruge frit, og hvordan større køb besluttes
Delvist fælles En fælles konto til faste udgifter og egne konti til resten Par, der vil have både fællesskab og selvstændighed Hvor meget hver indbetaler, og hvad der tæller som fælles
Adskilt økonomi Hver har sin egen økonomi og deler regninger efter aftale Nye forhold eller par med meget forskellig økonomi Hvordan regninger deles, og hvad der sker ved ændringer i livet

Uanset hvilken model I vælger, er det afgørende, at den er gennemsigtig, og at I begge føler jer trygge ved den. En model, den ene har accepteret for husfredens skyld, holder sjældent.

Forskellige indkomster og følelsen af retfærdighed

Når den ene tjener markant mere end den anden, opstår der ofte et stille spørgsmål om ligeværd: Er det fair at dele regningerne lige, når den ene har langt mindre tilbage bagefter? Og har den, der tjener mest, også mest at skulle have sagt?

Mange par starter med at dele alt ligeligt, ligesom når man deler husleje med en bofælle. Det kan føles enkelt og retfærdigt i starten. Men i et parforhold ændrer livet sig: Der kommer barsel, deltid, studier, sygdom eller jobskifte, og så kan en 50/50-model pludselig føles som et pres for den ene.

Her er tre principper, som mange par har glæde af:

  • Procentvis fordeling: Hver betaler den samme procentdel af sin indkomst til de fælles udgifter.

  • Lige frirum: I sikrer, at begge hver måned har et beløb, de selv bestemmer over, uanset indkomst.

  • Synlige bidrag: I anerkender det arbejde, der ikke står på lønsedlen, som børnepasning, madlavning og planlægning.

Følelsen af uretfærdighed er sjældent kun økonomisk. Den handler ofte om at føle sig mindre værd eller mindre set, og den slags følelser fortjener at blive talt om for sig. Har I oplevelsen af, at jeres behov generelt trækker i hver sin retning, kan du læse mere om forskellige behov i parforholdet.

Når gæld presser forholdet

Gæld er et af de mest skamfulde emner at tale om, og derfor bliver den ofte skjult. Men hemmelig gæld skader tilliden mere end selve beløbet. Den, der har gælden, går rundt med skyld og frygt, og den anden føler sig ført bag lyset, når sandheden kommer frem.

Når I taler om gæld, så adskil de to spor: det praktiske (hvor meget, til hvem, hvilken plan) og det følelsesmæssige (skam, vrede, tillid). Med det praktiske kan en gældsrådgiver eller en økonomisk rådgiver hjælpe. Det følelsesmæssige, og især genopbygningen af tillid efter hemmeligheder, er noget, vi arbejder med i parterapi.

To spor i samtalen om gæld

Når økonomi bliver til kontrol

Ikke alle pengekonflikter er skænderier mellem to ligeværdige parter. Ifølge Lev Uden Vold handler økonomisk vold om kontrol, for eksempel når en person styrer adgangen til penge, begrænser partnerens forbrug eller skaber gæld i partnerens navn.

Tegn kan være, at du skal bede om lov til almindelige indkøb, ikke har adgang til jeres konti, skal aflevere kvitteringer, bliver presset til at optage lån eller ikke må arbejde. Det, der adskiller kontrol fra uenighed, er, at den ene bliver bange, afhængig eller frataget muligheden for at vælge selv.

Når økonomi bliver til kontrol

Genkender du det, så tal med nogen udefra. Lev Uden Vold driver den nationale hotline 1888, som er døgnåben og også rådgiver om økonomisk vold. Ønsker du at anmelde forhold som for eksempel svindel, kan du ifølge borger.dk kontakte politiet på 114. Økonomisk kontrol hænger ofte sammen med andre former for kontrol, og du kan læse mere om psykisk vold i parforhold og om, hvor du kan finde støtte. Parterapi er ikke det rette første skridt, hvis du er utryg ved din partner. Her er det din egen sikkerhed og individuel støtte, der kommer først.

En parterapeuts perspektiv på pengeskænderier

Når par kommer til mig med skænderier om økonomi, starter vi sjældent med budgettet. Vi starter med det, der sker mellem jer, når pengene kommer på bordet: Hvem bliver urolig, hvem trækker sig, og hvad er det, I hver især prøver at beskytte?

I min praksis arbejder jeg integrativt, blandt andet med Acceptance & Commitment Therapy (ACT) og tilknytningsteori. ACT hjælper jer med at få øje på jeres værdier, for eksempel tryghed, frihed eller generøsitet, så I kan træffe økonomiske valg, der peger i en retning, I begge kan stå inde for. Tilknytningsteorien hjælper os med at forstå, hvorfor et overtræk kan føles som et svigt, og hvorfor en kritisk kommentar om et køb kan ramme langt dybere end beløbet.

Min erfaring er, at når parret forstår mønstret bag konflikten, bliver de praktiske aftaler pludselig meget lettere at lave. Behandlingen tilpasses altid jer og jeres situation, og målet er, at I får mere ro, mere klarhed og en følelse af at være på samme hold igen.

Bliver jeres pengesamtaler ved med at ende samme sted, er det et tegn på, at mønstret er stærkere end jeres gode intentioner. Det er normalt, og det er netop det, terapi kan hjælpe med. I parterapi får I et trygt rum, hvor I begge bliver hørt, og hvor vi sammen finder ud af, hvad konflikten egentlig handler om.

Tilskud via Sygeforsikringen “danmark”

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, er det muligt at få tilskud til psykologbehandling ud fra de 11 henvisningsårsager. Ifølge "danmark"s egne regler for psykologhjælp stilles der ikke krav om forudgående lægehenvisning, når årsagen til behandlingen er omfattet af henvisningsårsag 1-11, og behandlingen skal udføres i Danmark af en autoriseret psykolog.

Ofte stillede spørgsmål

Er det normalt at skændes om penge i et parforhold?

Ja, det er meget almindeligt. Ifølge en YouGov-undersøgelse for Sydbank fra 2025 skændes hvert fjerde gifte par og mere end hvert tredje samlevende par til tider eller ofte om penge. Det afgørende er ikke, om I er uenige, men om I kan tale om det på en måde, der bringer jer tættere på en løsning.

Hvornår er nok nok, når vi skændes om økonomi?

Hvis skænderierne gentager sig uden at føre nogen steder hen, eller hvis de begynder at skabe afstand, mistillid eller tavshed, er det tid til at søge hjælp. Oplever du kontrol, trusler eller frygt, er det ikke længere et almindeligt skænderi, og du bør kontakte Lev Uden Vold på 1888.

Skal vi have fælles økonomi?

Der findes ingen model, der passer til alle. Fælles økonomi fungerer ofte godt for par med fælles hjem og børn, mens andre trives bedst med en delvist fælles løsning. Det vigtigste er, at aftalen er gennemsigtig, og at I begge føler jer trygge ved den.

Kan parterapi hjælpe, selvom problemet er økonomisk?

Ja. Pengekonflikter handler sjældent kun om tal, men om tryghed, værdier og kommunikation, og det er netop dét, parterapi arbejder med. Mange par oplever, at de praktiske aftaler bliver lettere, når de har forstået mønstret bag skænderierne.

Kilder

Anbefalinger