Psykolog Louisa Madsen | Terapi & Parterapi på Østerbro

ADHD og dets symptomer – Få professionel psykologhjælp i København

ADHD symptomer, kendetegn og hjælp i hverdagen

Som psykolog møder jeg mange unge og voksne, der i årevis har følt sig forkerte, overvældede eller ”for meget”. Først senere i livet opdager de, at der muligvis har været en forklaring på den forskellighed de har mærket i forhold til andres beretninger. At det faktisk ikke handler om dovenskab, manglende viljestyrke eller uforskammethed (som de typisk har fået at vide igennem opvæksten), men om ADHD. Har du ADHD symptomer  eller er du nysgerrig på om du har en form for neurodivergens?

 

I denne artikel kan du spore dig mere ind på hvad ADHD er, de typiske tegn og konkrete handlemuligheder for at tage de første skridt mod en mere overskuelig og balanceret hverdag med professionel støtte.

ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder) er en neurobiologisk tilstand, der påvirker evnen til at regulere opmærksomhed, impulser og aktivitet. At ADHD er en neurobiologisk tilstand betyder at hjernen hos en person med ADHD decideret fungerer anderledes. I visse tilfælde kan dette være en styrke, f.eks. øget fokus på betydningsfulde opgaver, øget kreativitet, innovation og empati og høj tilpasningsevne i dynamiske miljøer.

 

Dog er der også udfordringer ved at have ADHD, som i visse tilfælde kan være gennemgribende i ens hverdag. Eksekutive funktioner såsom planlægning, organisering og tidsstyring opleves tit som en af dagligdagens udfordringer for voksne. Derudover kan personer med ADHD og ADHD symptomer også opleve vanskeligheder med emotionel regulering idet intense følelser hurtigt kan skifte. Dette kan blandt andet føre til konfliktfyldte forhold og påvirke relationerne negativt.

Nogle af de mest almindelige ADHD symptomer er:

 

  • Vanskeligheder med at fokusere og organisere opgaver 
  • Problemer med tidsstyring og overblik 
  • Impulsive beslutninger 
  • Humørsvingninger og følelsesmæssig sårbarhed 
  • Svært ved at afslutte det, man starter 
  • Tendens til at glemme aftaler og deadlines 

Mange oplever også skam forbundet med deres neurodivergens, da de igennem livet er blevet mødt med flere demotiverende kommentarer og misforståelser. Dette skyldes som regel en manglende forståelse for, hvad ADHD er, og hvordan det påvirker motivation, energi og opmærksomhed. En typisk misforståelse er f.eks., at personer med ADHD ”bare” er dovne og ”skal tage sig sammen”, men hvad der ikke ses her, er, at personer med ADHD godt kan engagere sig og udføre sig i opgaver, dog skal de kunne se værdien og meningen i opgaven, før det bliver muligt at mobilisere fokus og energi.

Nogle gange kan ADHD også være usynligt for andre, men invaliderende for individet. Nogle mennesker med ADHD fremstår velfungerende udadtil, mens de indeni kæmper med kaos, træthed og overbelastning. De kan derfor godt bruge al deres energi på arbejdet for så at komme hjem og være helt afkræftet. 

Det er hjælpsomt at tage udgangspunkt i dine styrker, samtidig med at du arbejder med de udfordringer, ADHD kan medføre. En vigtig del af processen er at øve selvmedfølelse og give slip på skam, så du kan møde dig selv med større forståelse. Mange har gavn af visuelle hjælpemidler og påmindelser i hverdagen, da en tydelig struktur, kombineret med fleksibilitet, kan skabe mere ro og overblik. Det kan også være nødvendigt at lave personlige tilpasninger, der gør hverdagen mere overskuelig for dig. Digitale værktøjer kan desuden være en stor støtte til planlægning og organisering af opgaver. Samtidig er det vigtigt at huske, at dine behov kan variere fra dag til dag, og at det er helt naturligt.

Den bedste støtte for ADHD kombinerer psykoterapi, livsstilsændringer, tilpasninger og nogle gange medicin, skræddersyet til hver unik person. Denne helhedsorienterede tilgang sikrer, at både praktiske færdigheder, miljømæssige faktorer og biologiske behov adresseres for at forbedre livskvaliteten. Som psykolog hjælper jeg dig med at forstå dine mønstre og finde nye måder at navigere i livet på. Dette gør vi ud fra dine behov og ønsker, da det altid er vigtigt at arbejde med din ADHD på en måde, der giver mening for dig.

I terapi med klienter med ADHD kan man f.eks. arbejde med:

 

Større selvindsigt og dybere selvforståelse

Du får en dybere forståelse af dine mønstre, reaktioner og strategier.

 

Følelsesregulering

Du lærer at håndtere stærke følelser uden at undertrykke dem.

 

Struktur og hverdagsstrategier

Du lærer konkrete måder at skabe overblik og ro i hverdagen.

 

Relationer og grænsesætning

Du lærer hvordan du kan være i relationer uden at miste dig selv.

 

ADHD er ikke en fejl. Det er en anderledes måde, hjernen fungerer på. Og med den rette forståelse og støtte er det muligt at skabe mere ro, struktur og livsglæde i hverdagen. Målet er ikke at “fikse” dig, men at hjælpe dig med at forstå dig selv og leve i bedre balance med den, du er.

Få hjælp til ADHD

Hvis du kan genkende dig selv i noget af det, du har læst, er du ikke alene. Som psykolog på Østerbro i København har jeg stor erfaring med ADHD hos både unge og voksne. Jeg ved, hvor komplekst det kan være og hvor stor en forskel det gør at blive mødt med både faglighed og varme.

 

Book en tid allerede nu, eller kontakt mig her for en uforpligtigende samtale, hvor du kan få dine spørgsmål besvaret.