Sexologisk terapi: hvad det er, og hvordan det hjælper

Sexologisk terapi er samtaler med en fagperson om det, der er svært i dit sexliv: lav eller forskellig sexlyst, rejsningsbesvær, smerter, præstationsangst, skam eller en følelse af afstand i parforholdet. Du kan komme alene eller sammen med din partner, og målet er ikke at “reparere” en krop, men at forstå, hvad der påvirker lysten og nærheden, og hvad du konkret kan gøre ved det. Her får du et ærligt overblik over, hvad rådgivningen indeholder, hvornår den giver mening, hvad den koster, og hvordan du kan få tilskud.

Psykolog Louisa Madsen

psykologlouisamadsen.dk

Få støtte til lyst og nærhed

Psykolog Louisa Madsen tilbyder individuel terapi med fokus på lav sexlyst og relationelle udfordringer i København.

Læs om terapien

TL;DR

Sexologisk rådgivning hjælper med seksuelle vanskeligheder, som ofte hænger sammen med stress, angst, medicin, sygdom eller mønstre i parforholdet.
Mange tier: kun 3 ud af 10 mænd og 4 ud af 10 kvinder med seksuelle problemer har talt med en sundhedsprofessionel om dem.
Et forløb starter med en grundig samtale om din situation og bygger på viden, kommunikation og konkrete øvelser hjemme.
Hos mig koster sexologisk rådgivning 1.200 kr. pr. session, og 1800kr for parterapi.
Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du få tilskud, hvis din situation er omfattet af en af de 11 henvisningsårsager.

Indholdsfortegnelse

Hvad er sexologisk rådgivning?
Hvornår kan det give mening at søge hjælp?
Hvorfor er det så svært at tale om?
Krop, psyke og parforhold hænger sammen
Sådan foregår et forløb
Alene eller som par?
Pris og tilskud
Mit perspektiv: lyst kræver tryghed
Ofte stillede spørgsmål

Hvad er sexologisk rådgivning?

Sexologisk rådgivning er en samtalebaseret hjælp til seksuelle problemer og bekymringer. Den tager udgangspunkt i, at seksualitet er meget mere end funktion. Sundhedsstyrelsen henviser til WHO’s forståelse af seksuel sundhed som fysisk, følelsesmæssig, mental og social trivsel, og ikke blot fravær af sygdom. Det betyder, at et sexliv godt kan “virke” rent teknisk og alligevel føles tomt, anspændt eller fyldt med pres.

I praksis arbejder man ud fra en såkaldt bio-psyko-social model. Man ser på kroppen (hormoner, sygdom, medicin), på psyken (tanker, følelser, stress, angst, tidligere erfaringer) og på det sociale og relationelle (parforholdet, kommunikation, hverdagens belastninger, kultur og normer). Det er sjældent én faktor alene, der skaber problemet, og derfor er det sjældent én løsning alene, der fjerner det.

Rådgivningen indeholder typisk tre elementer, som også går igen i Sundhedsstyrelsens gennemgang af behandling af seksuelle problemer: psykoedukation (viden om, hvordan lyst og seksuel respons fungerer), træning i kommunikation mellem partnere og konkrete øvelser, som man arbejder med derhjemme mellem samtalerne.

Hvornår kan det give mening at søge hjælp?

Der er ingen grænse for, hvor “slemt” det skal være, før du må søge rådgivning. Et godt pejlemærke er, om det, du oplever, fylder i dine tanker, giver ulyst, skam eller konflikter, eller om du er begyndt at undgå nærhed for ikke at skulle mærke problemet. Som sexolog og parterapeut møder jeg ofte mennesker, der har gået alene med det i årevis, fordi de troede, de var de eneste.

Typiske grunde til at søge sexologisk rådgivning er:

Lav sexlyst, eller at lysten er forsvundet efter en fødsel, en sygdom eller en lang periode med stress
Forskellig sexlyst i parforholdet, hvor den ene ofte føler sig afvist og den anden presset
Erektionsproblemer, for tidlig eller manglende udløsning og præstationsangst
Smerter ved samleje eller svært ved at opnå orgasme
Skam, usikkerhed om egen krop eller seksualitet og spørgsmål om identitet
Et forbrug af pornografi, der er begyndt at føles ude af kontrol eller påvirker parforholdet
Seksuelle følger af utroskab, en krise eller sorg
Ændringer i sexlivet efter sygdom eller som bivirkning af medicin

Seksuelle problemer er langt mere udbredte, end mange tror. Ifølge Sundhedsstyrelsen oplever 7,4 % af mænd og 14 % af kvinder i den generelle befolkning seksuelle problemer, og blandt mennesker med langvarig sygdom er tallet 13,3 % af mændene og 20,6 % af kvinderne. Du er med andre ord langt fra alene.

Hvorfor er det så svært at tale om?

Selvom seksuelle vanskeligheder er almindelige, er de stadig omgivet af tavshed. Sundhedsstyrelsen skriver i et faktaark til læger, at mange mænd oplever det som skamfuldt og krænkende at skulle erkende et seksuelt problem. Det samme mønster ser jeg hos kvinder, som ofte bærer på en følelse af at være “forkert” eller ikke at slå til.

Skammen er forståelig, men den gør desværre problemet større. Når man ikke taler om det, opstår der let en negativ spiral: Man undgår berøring for ikke at vække forventninger, partneren føler sig afvist, og afstanden vokser. Hvis skam og selvkritik fylder meget for dig, kan du læse mere om, hvordan du kan dæmpe den indre kritiker, eller om vores arbejde med skam og usikkerhed.

En åben og nysgerrig samtale er ofte det første og vigtigste skridt. I sexologisk rådgivning er der ingen spørgsmål, der er for pinlige, og ingen svar, der er forkerte. Det er helt normalt at være nervøs, når man sætter ord på noget så privat for første gang.

Krop, psyke og parforhold hænger sammen

Et seksuelt problem er ofte et symptom på noget andet i livet snarere end en isoleret fejl i kroppen. Stress, angst, nedtrykthed, søvnmangel, konflikter og præstationspres påvirker alle lysten og den seksuelle respons. Samtidig kan fysiske forhold spille ind.

Når kroppen spiller med

Kroniske og langvarige sygdomme kan påvirke sexlivet, og ifølge Sundhedsstyrelsen vil det mange gange være muligt at behandle de seksuelle problemer, for eksempel ved at omlægge eksisterende medicin. Visse typer medicin, blandt andet antidepressiv medicin af SSRI-typen og betablokkere, kan give seksuelle bivirkninger. Stop aldrig selv din medicin: Tal med din læge, hvis du har mistanke om, at den påvirker din lyst eller funktion.

Ved rejsningsbesvær anbefaler fagfolk, at man overvejer en udredning af hjerte, kredsløb og stofskifte, at depression udelukkes, og at man eventuelt får målt testosteron. Det fremgår af Sundhedsstyrelsens Rationel Farmakoterapi, som også beskriver, at potensmedicin er tilfredsstillende for 60-70 % af patienterne, men stadig kræver seksuel stimulation. Medicin kan altså hjælpe på funktionen, men løser ikke præstationsangst, afstand eller manglende lyst. Har du fået rejsningsbesvær uden en klar forklaring, så start hos din egen læge, gerne parallelt med samtaler.

Er der tvivl om smitte eller nye symptomer fra underlivet, hører en test for seksuelt overførte infektioner også med til at udelukke fysiske årsager, før man ser på de psykologiske. Vil du vide mere om kroppens rolle, har vi skrevet om sexlyst og hormoner.

Når psyken og relationen spiller med

Lyst er ikke en fast størrelse. Seksuel trivsel ændrer sig gennem livet, og det er helt normalt, at sexlyst og intimitet svinger i takt med belastninger som småbørnsår, arbejdspres, sygdom og sorg. Mange oplever, at lysten ikke kommer “af sig selv”, men opstår, når de først er i en tryg og nærværende situation. At forstå det kan i sig selv lette et stort pres.

I parforholdet handler det ofte om, hvordan man taler sammen, eller lader være. Når kommunikationen om sex er præget af bebrejdelser eller tavshed, bliver det svært at mødes. Her kan arbejdet med kommunikationsproblemer være lige så vigtigt som arbejdet med selve sexlivet.

Sådan foregår et forløb

Et forløb er altid tilpasset dig eller jer, men de fleste forløb følger nogenlunde de samme trin:

Afdækning. I de første sessioner taler vi om, hvad problemet består i, hvornår det opstod, hvad der gør det bedre eller værre, og hvordan krop, følelser og relation spiller sammen. Er der behov for lægelig udredning, anbefaler jeg det.
Viden og forståelse. Vi gennemgår, hvordan lyst og seksuel respons fungerer, og hvad der påvirker netop dig. Mange oplever, at blot det at forstå mekanismerne giver ro.
Konkrete øvelser. Du eller I får øvelser med hjem, for eksempel i at tale om behov og grænser eller i berøring uden krav om sex, så nærheden kan genopbygges uden pres.
Opfølgning og justering. Vi følger op på, hvad der virker, og justerer undervejs. Antallet af samtaler afhænger af behovet.

Mange forventer en hurtig løsning, men holdbar forandring kræver ofte, at man først forstår de dybere årsager. Det kan overraske, at de første samtaler handler mere om forståelse og accept end om at ændre adfærd, men det er netop det trygge fundament, som gør senere forandring mulig.

Alene eller som par?

Du kan sagtens komme alene, også selvom du er i et parforhold. Nogle har brug for at sortere i egne tanker og følelser, før de inddrager partneren, og nogle problemer, som skam, krop eller identitet, handler primært om ens eget forhold til sig selv.

Handler vanskelighederne om jeres samspil, for eksempel forskellig lyst eller afvisning, giver det ofte mest mening at komme sammen. En evidensbaseret tilgang som integrativ adfærdsorienteret parterapi (IBCT) kombinerer konkrete ændringer i kommunikationen med følelsesmæssig accept. Par kommer ofte med et ønske om at ændre den anden, men en holdbar forbedring af intimiteten opstår typisk, når begge føler sig mødt og forstået. Hvis I overvejer at komme sammen, kan vores guide overvejer I parterapi? hjælpe jer med at tage skridtet, og I kan læse om konkrete skridt til bedre sex i parforholdet.

Pris og tilskud

Hos os koster sexologisk rådgivning 1.200 kr. pr. session, individuel terapi koster 1.200 kr. pr. session, og parterapi koster 1.800 kr. pr. session. Den korte telefoniske forsamtale er gratis. Du kan se alle priser på vores prisside.

Tilskud via Sygeforsikringen “danmark”

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, er det muligt at få tilskud ud fra de 11 henvisningsårsager. De omfatter blandt andet ofre for røveri, vold eller voldtægt, pårørende ved dødsfald samt let til moderat depression og let til moderat angst, herunder OCD. Inden for 12 måneder kan du samlet få op til 7.200 kr. i tilskud til psykologhjælp omfattet af årsag 1-11, og det er en betingelse, at behandlingen udføres i Danmark af en autoriseret psykolog.

Seksuelle vanskeligheder hænger ofte sammen med angst eller nedtrykthed, og i så fald kan dit forløb være omfattet. Afhængigt af din gruppe hos “danmark” kan der også være tilskud i andre situationer, så tjek dine egne vilkår, og spørg gerne til det ved forsamtalen.

Mit perspektiv: lyst kræver tryghed

Når mennesker kontakter mig om sexologisk rådgivning, er det ofte efter lang tids tøven. Mange spørger, om deres problem overhovedet er “stort nok”. Mit svar er, at hvis det fylder for dig, er det værd at tale om.

Jeg arbejder integrativt og tilpasser altid behandlingen til den enkelte. En vigtig del af vores tilgang er Acceptance & Commitment Therapy (ACT), som hjælper dig med at give plads til svære tanker og følelser, for eksempel frygten for at “fejle” i sengen, i stedet for at kæmpe imod dem. Det skaber ofte mere ro, og paradoksalt nok giver det lysten bedre vilkår. Vi trækker også på tilknytningsteori, fordi den hjælper os med at forstå, hvorfor nærhed kan føles både ønsket og truende, og hvorfor par kan havne i et mønster, hvor den ene søger og den anden trækker sig.

Vi ser ikke sexlivet som en præstation, der skal leveres uanset omstændighederne. Vi ser det som et sted, hvor dine indre mønstre, din historie og jeres relation viser sig. Når vi forstår dem sammen, opstår der ofte en større følelse af ro, klarhed og forbindelse, både i sengen og uden for den.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på en sexolog og en psykolog?

“Sexolog” er ikke en beskyttet titel i Danmark, så uddannelsesbaggrunden kan variere meget. En autoriseret psykolog har en universitetsuddannelse og en autorisation, som også er en betingelse for tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”. Du kan læse mere i vores artikel om, hvad sexologer laver.

Skal min partner med til sexologisk rådgivning?

Nej. Du kan komme alene, også selvom problemet påvirker jer begge. Mange starter alene og inddrager partneren senere, mens andre kommer sammen fra begyndelsen.

Hvor mange samtaler skal man regne med?

Det afhænger af, hvad du kommer med. Nogle får det, de har brug for, på få samtaler, mens mere sammensatte problemer kræver et længere forløb. Vi vurderer det løbende sammen.

Skal jeg have en henvisning fra lægen?

Nej, du kan altid opsøge privat rådgivning uden henvisning. En henvisning er nødvendig for det offentlige tilskud, og hos os giver den rabat. Har du fysiske symptomer som nyopstået rejsningsbesvær eller smerter, bør du dog også tale med din egen læge.

Kan jeg få tilskud til sexologisk rådgivning?

Er du medlem af Sygeforsikringen “danmark”, kan du få tilskud, hvis din situation er omfattet af en af de 11 henvisningsårsager, for eksempel let til moderat angst eller depression. Tilskuddet kan samlet udgøre op til 7.200 kr. inden for 12 måneder.